Forræderi er altid et jordskælv.
Verden, som virkede pålidelig, kollapser på et sekund, og det er ikke klart, hvordan man samler fragmenterne, og om det er muligt at bygge noget nyt efter det, rapporterer ‘ korrespondent.
Psykologer, der arbejder med emnet snyd og bedrag, hævder: Tillid kan genoprettes, men det er en lang vej, som skal gå gennem flere faser . Og den første af dem – den sværeste – er at erkende, at den gamle tillid ikke længere er der.
Pixabay
Mange begår den fejl at forsøge at lade som om, der ikke er sket noget. Tilgive og glemme, komme videre som før. Men sådan fungerer det ikke, for såret tillid kureres ikke af tavshed.
En forsker i barndomstraumer forklarer: Reaktionen på forræderi afhænger i høj grad af, om en person har haft en lignende oplevelse i barndommen. Hvis forældrene blev bedraget, forrådt og devalueret, vil såret være dybere.
En sådan person tror i princippet næsten ikke på folk, og efter et nyt forræderi slår hans indre forsvarer til i en tilstand af total blokering. “Jeg vil aldrig stole på nogen igen” er sjælens råb, som lyder helt inde fra hjertet.
Men det er umuligt at leve med dette motto. For uden tillid er der ingen intimitet, og uden intimitet bliver forholdet til en formel sameksistens mellem to fremmede under samme tag.
Det første skridt til bedring er at give dig selv tid til at sørge. Forræderi er et tab, og det skal der sørges over. Tab af illusioner, tab af sikkerhed, tab af det billede af partneren, der var i dit hoved.
Psykologer advarer: Du kan ikke springe ind i et nyt forhold umiddelbart efter et brud i håb om, at det vil kurere alt. Den nye partner behøver ikke at være en terapeut for det gamle traume. Det vil kun gøre situationen værre.
Det andet skridt er at håndtere din egen rolle i det, der skete. Ikke for at tage skylden. Men for at forstå dine blinde vinkler, de steder, hvor du ikke lagde mærke til det åbenlyse, fordi du ikke ønskede at lægge mærke til det.
Praksis viser: De fleste mennesker fornemmer intuitivt, at der er noget galt, længe før de kender sandheden. Men de foretrækker at vende det blinde øje til, fordi sandheden er for skræmmende. Det er en forsvarsmekanisme, som gør mest ondt i sidste ende.
Det tredje trin er at lære at stole på dig selv. Det lyder som en kliché, men det er her, den største hemmelighed ligger. En person, der stoler på sin intuition, sine følelser og sin evne til at klare sig selv, er meget mindre bange for at blive bedraget.
Han ved: Hvis han bliver forrådt, vil han overleve. Han har fodfæste indeni. Og denne viden gør ham paradoksalt nok mere åben over for nye relationer, fordi frygten for afhængighed er væk.
Det fjerde trin er at eksperimentere lidt med tillid. Ikke at springe ud i det med hovedet først, men at afprøve vandet gradvist. Fortæl en person noget, der ikke er særlig vigtigt, og se, hvordan vedkommende håndterer det.
Bed om lidt hjælp, og se, om der kommer en reaktion. Tillid genopbygges ikke gennem store gestus, men gennem tusindvis af små skridt, hvor virkeligheden matcher forventningerne.
Og ja, der er altid en risiko. Mennesket er et frit væsen, og ingen kan give garantier. Men at leve i rustning er heller ikke en mulighed, for rustning beskytter ikke kun mod smerte, men også mod lykke.
Psykologen understreger: Ægte kærlighed er et valg, vi træffer hver dag, på trods af risikoen for at blive brændt igen. Det er mod, som franskmændene siger – hjertets mod.
Den, der har overlevet forræderi én gang og fundet styrken til at åbne op igen, kender værdien af intimitet bedre end nogen anden. Han spilder ikke tiden på nonsens, han spiller ikke spil, han tjekker ikke ud. Han sætter bare pris på hvert minut i nuet.
For han ved, at tillid ikke er fraværet af risiko. Det er en villighed til at risikere det for at få en chance for at være virkelig til stede. Og det er det værd.
Læs også
- Hvorfor vi tolererer det, vi ikke kan tolerere: Psykolog om den pris, vi betaler for illusionen om kærlighed
- Hvorfor en krise i et parforhold altid handler om os selv: psykolog om spejlet, der er skræmmende at se i
