Et nag over en beskidt kop eller den forkerte tone kan virke som en lille ting, men der ligger altid et spor af noget større bag.
Faktisk er vi sjældent vrede over selve handlingen – vi er vrede over den betydning, vi tillægger den, siger en korrespondent fra .
Hvis en partner har glemt at købe brød, hører vi det som “jeg er ligeglad med dig og dine ønsker”. Hvis han ikke svarede på beskeden, fuldender hjernen billedet af fuldstændig ligegyldighed.
Pixabay
Det er vigtigt at lære at adskille fakta fra fortolkning, for fortolkninger er oftest hentet fra vores hoved, ikke fra virkeligheden. Vi ser på verden gennem tidligere erfaringers briller, og hvis der er sprækker i dem, vil selv en solskinsdag virke overskyet.
I stedet for at samle på klager er det værd at spørge sig selv: Hvad var det egentlig, der gjorde ondt på mig i denne situation? Det kan vise sig, at der bag påstanden “du lytter ikke til mig” ligger en gammel barndomssmerte fra det faktum, at forældrene altid havde travlt.
Og så ophører dialogen med en partner med at være en slagmark og bliver til en mulighed for at komme tættere på. Vi går ikke til en anden person for at gøre pligt, men for at være tæt på dem.
At tale ærligt om, hvordan man har det, virker altid bedre end at klage ud fra en anklagers perspektiv. Når vi siger “det gør ondt på mig, når du gør det”, angriber vi ikke, men inviterer vores partner ind i vores virkelighed.
Et sundt forhold er ikke et, hvor der ikke er plads til vrede, men et, hvor vreden ikke forstummer og ikke bliver til en snebold. Hver eneste lille ting bliver enten en mursten i fremmedgørelsens mur eller et springbræt til gensidig forståelse.
I sidste ende er evnen til at tilgive bagateller den store kærlighed, som romaner er skrevet om.
Læs også
- Hvad sker der, hvis du holder op med at tjekke din partners telefon: en uventet effekt, som psykologer er tavse om
- Hvorfor kæmpe efter reglerne: Metoden med to ord, der bevarer selv de mest skrøbelige parforhold
