Det bliver mere og mere almindeligt at se en “opskrift på succes” på de sociale medier: stå op kl. 5 om morgenen, tage et koldt brusebad, jogge ved daggry og planlægge sin dag. Man tror, at det er sådan, meget effektive mennesker lever. Men forskning viser, at der ikke er nogen universel fordel ved at stå tidligt op – meget afhænger af den enkelte persons biologiske rytme. Det skriver The Conversation.
Nøglebegrebet her er kronotype. Det afspejler, på hvilket tidspunkt af dagen en person naturligt føler sig vågen eller søvnig. Genetik spiller en vigtig rolle: Undersøgelser viser, at tendensen til at være en lærke eller en ugle til dels er arvelig. Desuden ændrer kronotypen sig med alderen: Teenagere er mere tilbøjelige til at falde i søvn senere, og ældre mennesker er mere tilbøjelige til at vågne tidligere.
“Lærker” står nemt tidligt op og føler sig vågne om morgenen. “Ugler” er mere aktive om aftenen og om natten. De fleste mennesker ligger et sted midt imellem.
Undersøgelser viser, at morgenmennesker er mere tilbøjelige til at præstere bedre akademisk, mindre tilbøjelige til at misbruge alkohol og nikotin og mere tilbøjelige til at dyrke motion. Samtidig er “ugler” i gennemsnit mere tilbøjelige til at rapportere om udbrændthed og nedsat trivsel.
Forskerne forklarer dog ikke dette med en medfødt fordel for “lærker”, men med de særlige forhold i det sociale miljø. Moderne arbejde og studier er organiseret omkring tidlig start. Når biologiske rytmer falder sammen med sociale tidsplaner, er det lettere at opretholde produktiviteten. Ellers er der en kronisk uoverensstemmelse – det såkaldte “sociale jetlag”.
Socialt jetlag er forbundet med søvnmangel, træthed og øget stress. Det er også forbundet med en højere risiko for diabetes, forhøjet blodtryk og fedme. For “ugler” kan det at blive tvunget til at stå tidligt op forværre denne uoverensstemmelse og føre til nedsat koncentration og dårligere humør.
Forsøg på pludseligt at skifte til at stå tidligt op har nogle gange kortsigtede effekter på bekostning af motivation og nyskabelse. Men kronotypen er svær at ændre: Den bestemmes af døgnrytmen og genetikken. Med tiden bliver den biologiske uoverensstemmelse mere mærkbar.
Eksperter anbefaler, at man først bestemmer sin egen kronotype. For at gøre dette er det nyttigt at føre en søvndagbog på hverdage og i weekender for at spore energiniveauer og naturlige opvågningstider. Hvis det tager mindre end 30 minutter at falde i søvn, er det valgte tidspunkt sandsynligvis passende. Hvis det tager mere end en time, er det måske ikke i overensstemmelse med dit indre ur.
Små ændringer er mulige: morgenlys og begrænsning af skærme om aftenen kan hjælpe. Forskernes hovedkonklusion er dog følgende: Produktiviteten afhænger ikke af, hvornår man står op, men af, om dagens regime stemmer overens med organismens biologiske egenskaber. Det er tilpasning til interne rytmer snarere end at stå op kl. 5 om morgenen, der giver bæredygtige resultater.
