Resultaterne af undersøgelsen er offentliggjort i Journal of Applied Physiology (JAP).
Forskerne undersøgte det såkaldte maksimale metaboliske steady-state-niveau – grænsen for intensitet, hvor kroppen stadig er i stand til at levere muskelenergi primært gennem aerobe processer. Det er et vigtigt benchmark for atleter: Træning lige under denne tærskel anses for at være optimal for udvikling af udholdenhed.
Femten kvinder og 15 mænd deltog i eksperimentet. I fire uger blev de testet på et cykelergometer med en gradvist stigende belastning. Før hver session målte forskerne hormonniveauerne i blodet, og under træningen registrerede de hjertefrekvens, iltforbrug og andre indikatorer. Deltagerne vurderede også den subjektive sværhedsgrad af træningen.
Resultaterne viste, at kvindernes maksimale bæredygtige tolererede intensitet ikke varierede på tværs af de forskellige faser i deres cyklus.
Men i den højeste progesteronperiode – ca. en uge efter ægløsningen – var deltagerne mere tilbøjelige til at rapportere, at motion var hårdere for dem.
Når der blev taget højde for forskelle i muskelmasse, viste mænd og kvinder desuden en sammenlignelig evne til at træne med samme relative intensitet.
Forfatterne understreger, at fornemmelserne kan variere, selv når konditionen er uændret. Hvis man tager højde for hormonelle udsving, kan det hjælpe kvindelige atleter med at planlægge træning og konkurrence mere præcist og tilpasse belastningen til individuelle cykluskarakteristika.
