Den menneskelige hjerne fortsætter med at danne nye neuroner selv i alderdommen – og denne proces er meget mere aktiv hos såkaldte “superagers”. Det er den konklusion, som forskere fra University of Illinois er nået frem til. Arbejdet blev offentliggjort i tidsskriftet Nature.
Superagere er mennesker over 80 år, som bevarer hukommelse og kognitive evner på samme niveau som meget yngre mennesker. Forskerne analyserede 38 hjerneprøver, der blev givet til videnskaben efter døden, og sammenlignede fem grupper: unge raske voksne, ældre voksne uden kognitiv svækkelse, superagers, mennesker med prækliniske tegn på Alzheimers sygdom og patienter med en bekræftet diagnose.
Der blev lagt særlig vægt på hippocampus, det område i hjernen, der er ansvarligt for hukommelsesdannelse. Forskerne undersøgte næsten 356.000 cellekerner, der var isoleret fra denne struktur, og ledte efter markører for neurogenese – processen med at danne nye neuroner. Analysen omfattede tre udviklingsstadier: stamceller, neuroblaster og umodne neuroner.
Resultaterne var afslørende. Antallet af umodne neuroner hos superagere var ca. dobbelt så højt som hos andre raske ældre mennesker.
Det tyder på, at deres hjerner stadig fornyer sig aktivt, selv i en meget høj alder.
I en gruppe med prækliniske tegn på Alzheimers sygdom fandt forskerne molekylære ændringer, der tyder på en begyndende fejl i neurogenesesystemet. Hos patienter med svær demens var antallet af umodne neuroner markant reduceret.
Genetiske analyser har vist, at superaldrende har øget aktivitet af gener, der er forbundet med synaptisk plasticitet og produktion af hjerneafledt neurotrofisk faktor, et protein, der er afgørende for neuronal overlevelse og vækst. Disse funktioner kan ligge til grund for kognitiv modstandsdygtighed.
Debatten om, hvorvidt neurogenese fortsætter i den voksne menneskehjerne, har stået på i mere end to årtier. I slutningen af 1990’erne kom de første beviser på, at den fortsætter ud over barndommen, men senere forskning har sået tvivl om dette. Det nye arbejde bidrager til argumentet om, at dannelsen af nye neuroner ikke stopper helt – og kan spille en nøglerolle i sund aldring.
Forfatterne siger, at resultaterne giver håb om udvikling af behandlinger, der har til formål at opretholde eller stimulere neurogenese. Det kan være en måde at forebygge Alzheimers sygdom og andre former for demens på.
Forskerne understreger: Hjernens aldring betyder ikke nødvendigvis uundgåeligt forfald. At forstå, hvorfor nogle mennesker bevarer neuroplasticitet og hukommelse i en høj alder, kan afsløre nye strategier for at opretholde kognitiv sundhed.
