Det er den konklusion, som forskere fra University of California, San Diego, er nået frem til. Resultaterne af deres undersøgelse er offentliggjort i tidsskriftet Cell.
Holdet analyserede virale genomer, herunder influenza A, ebola, Marburg-feber, SARS og SARS-CoV-2, og fokuserede på perioden lige før virussen overføres til mennesker. Forskerne forventede at finde tegn på tilpasning, der forbereder virussen på at inficere mennesker. Men fylogenetiske analyser viste, at virusserne ikke gennemgik usædvanlig naturlig selektion eller fik mærkbare evolutionære ændringer, før de blev overført til mennesker.
“Vores resultater udfordrer ideen om, at pandemivira har særlige egenskaber, før de kommer i kontakt med mennesker. De fleste vira er allerede fra starten i stand til at inficere mennesker og sprede sig blandt mennesker, og den vigtigste risikofaktor er menneskers kontakt med dyr og deres ændrede miljø,” siger forskerne.
Undersøgelsen bekræftede også, at spredningen af SARS-CoV-2 var naturlig. De fandt ingen tegn på laboratorietilpasning i virusgenomet. Undtagelsen var H1N1-influenzavirus, som forårsagede pandemien i 1977 efter 20 års fravær. Den udviste en selektionstrykprofil, der var karakteristisk for laboratorietilpasninger, hvilket bekræftede en mangeårig hypotese om mulig lækage.
Ifølge forskerne er disse resultater vigtige for at forhindre fremtidige epidemier. De understreger, at indsatsen for at kontrollere zoonotiske vira bør fokusere på interaktioner mellem mennesker og dyr og ændringer i økosystemet i stedet for at søge efter sjældne “supermutationer” af vira.
Hvad betyder det for vores forståelse af virusudvikling, hvis de fleste vira allerede er i stand til at inficere mennesker fra starten?