Disse resultater kan ændre den måde, vi tænker på processer som læring, hukommelse og beslutningstagning.
Forskere er tættere på at forstå, hvordan hjernen strukturerer information / foto depositphotos.com
Hjernen hjælper mennesker med at navigere i rummet, men navigationssystemet fungerer på samme måde for at organisere tanker og viden. Professor Christian Deller fra Max Planck Institute for Brain and Cognitive Sciences i Leipzig udførte eksperimenter, hvor de scannede deltagernes hjerner, mens de løste problemer i et virtuelt miljø, der lignede et computerspil. For eksempel skulle de køre en taxa i en virtuel by og transportere passagerer fra et sted til et andet, skriver Euronews.
Forskerne målte hjerneaktiviteten, mens forsøgsdeltagerne bevægede sig rundt i den virtuelle by for at forstå, hvordan information indkodes, og beslutninger træffes. Forskningen viste, at de samme hjernemekanismer, som bruges til rumlig orientering, også er involveret i organiseringen af hukommelse og viden. Doller forklarede, at mennesker ofte bruger rumlige strategier til at organisere information, selv i hverdagen. For eksempel arrangeres dokumenter eller noter i det virtuelle rum for at kortlægge forbindelser mellem ideer eller koncepter.
Publikationen bemærkede, at ideen minder om sociologen Niklas Luhmanns system, som indekserede tusindvis af sine noter og skabte et struktureret system af optegnelser i den tro, at det er sådan, den menneskelige hjerne fungerer. Ifølge Doller aktiveres hjernens navigationssystem, hver gang mennesker bruger plads til at organisere information eller huske data.
En af Doller’s vigtigste opdagelser blev gjort i 2010, da han og hans kolleger opdagede hjernesignaler forbundet med såkaldte “cellulære celler” – neurale celler, der er involveret i rumlig orientering. Disse celler var tidligere blevet observeret hos gnavere, men undersøgelsen, der blev offentliggjort i tidsskriftet Nature, viste, at mennesker bruger en lignende mekanisme til at repræsentere position og orientering i omgivelserne.
Eksperimenterne viste, at disse cellers aktivitet kan registreres ved hjælp af funktionel magnetisk resonansbilleddannelse, når deltagerne befinder sig i et virtuelt miljø.
Nye forskningsretninger
Professor Doller og hans team undersøger nu, om hjernens navigationssystem spiller en bredere rolle i kognitive processer. Faktorer som at træffe beslutninger, kontrollere handlinger eller akkumulere ny viden analyseres. Et vigtigt forskningsområde er at analysere, hvordan hjernen behandler sociale interaktioner. I disse eksperimenter løser to deltagere samtidig en kognitiv opgave, og hver deltager observeres i en separat hjernescanner. Det er en stor teknisk udfordring at synkronisere disse scanningssystemer og analysere den samtidige hjerneaktivitet. De kan give ny indsigt i, hvordan mennesker lærer og samarbejder.
Leibniz-prisen for hjerneforskning
Christian Deller blev tildelt Gottfried Wilhelm Leibniz-prisen for sine bidrag til forståelsen af hjernens mekanismer. Det er en af de vigtigste videnskabelige priser i Tyskland. Prisen, der er på 2,5 millioner euro, vil gøre det muligt for forskeren at udvide eksisterende projekter og udvikle mere komplekse undersøgelser.
Hjernens 5 alderstrin
Husk, at forskere ved University of Cambridge har konkluderet, at den menneskelige hjerne gennemgår flere klart definerede faser i løbet af livet, med vigtige vendepunkter i alderen 9, 32, 66 og 83 år. Samtidig forbliver hjernen i ungdomsfasen, indtil den når en alder af omkring 30 år. Derefter kommer modenhedsfasen, efterfulgt af senescens og sen aldring.
Forfatteren glemte at nævne, hvordan denne forskning kan anvendes i praktiske situationer i hverdagen.
Jeg vidste ikke, at min hjerne fungerede som en GPS – det forklarer, hvorfor jeg altid tager en omvej til køleskabet!