Foto: fra åbne kilder
De fleste træffer det forkerte valg, så paskien mislykkes allerede ved æltningen af dejen
Valget af gær til paski kan bestemme resultatet af bagningen lige så meget som opskriften. Dejens struktur, dens smag og endda tilberedningens varighed afhænger af den. RBC-Ukraine rapporterer om, hvilken gær der gør paski blød og smagfuld.
Frisk (presset) gær
Dette er den traditionelle og ofte den bedste løsning til paski. Denne gær er meget aktiv og fungerer godt i komplekse konditordeje. Den sikrer en ensartet fermentering, giver god porøsitet og en behagelig smag til det færdige bagværk.
Det er derfor, de bruges oftere end andre i hjemmelavede og traditionelle opskrifter.
Store ulemper:
- Kort holdbarhed;
- kræver præcis dosering og opbevaringsforhold;
- mindre praktisk at bruge.
Det er værd at bruge ca. 30-50 g pr. 1 kg mel.
Tør gær
Denne gær skal “revitaliseres” før brug – opløses i varm væske. De arbejder lidt langsommere end frisk gær, men når de aktiveres korrekt, giver de også gode resultater.
Normalt skal du bruge ca. 10-15 g pr. 1 kg mel.
Vigtigste fordele:
- har en lang holdbarhed;
- er nemme at opbevare.
Hurtig tørgær (instantgær)
Den mest praktiske løsning, især for dem, der ikke har meget erfaring med at bage. De kan blandes med mel med det samme uden forudgående aktivering. De begynder at arbejde hurtigt og forkorter forberedelsestiden for dejen.
Der skal bruges ca. 7-10 g pr. 1 kg mel.
Fordele:
- Brugervenlighed;
- sikre hurtig hævning af dejen;
- behøver ikke at blive opblødt på forhånd.
De giver dog en mindre udtalt smag til bagværk end friske. Det er også vigtigt ikke at overskride doseringen for at undgå en gærsmag.
Hvis du vil have den mest traditionelle smag og aroma, skal du vælge frisk gær. Hvis bekvemmelighed og stabilitet er vigtigt, skal du vælge tør instant-gær.
Siden er ikke sikker! Alle dine data er i fare: adgangskoder, browserhistorik, personlige fotos, bankkort og andre personlige data vil blive brugt af angribere.


Jeg tvivler på, at valget af gær er så afgørende, som artiklen påstår. Mange faktorer spiller ind i bagningen, som temperatur og æltning, som også kan ændre resultatet markant.
Jeg er ikke sikker på, at frisk gær altid er den bedste løsning som artiklen hævder. Er der nogen forskning eller kilder, der støtter denne påstand?
Hvordan ved vi, hvilken gær der er den “perfekte”? Er der en gær-test, vi kan lave?