Foto: fra åbne kilder
Forældreskab handler ikke om at gøre et barns liv smertefrit, men om at gøre dem stærke nok til at håndtere smerte
Sætningen “sæt ikke forventninger” lyder ofte som omsorg, men hvad nu, hvis det er det, der forårsager børns usikkerhed. Et nyt perspektiv på opdragelse antyder, at det ikke er vigtigt at beskytte børn mod skuffelser, men at lære dem at leve dem ordentligt.
At være forælder er en konstant balanceakt mellem ønsket om at beskytte og behovet for at give slip. Især når det drejer sig om børns følelser: de første afvisninger, hjertesorger, mislykkede forsøg og urealiserede drømme.
Instinktivt ønsker man at mildne slaget, på en eller anden måde at advare, forberede og “jorde” forventningerne. At sige: “Bliv ikke for begejstret, for så går det ikke”, men virker det virkelig? The Washingtom Post skrev, at der er en grundlæggende forskel på at lære et barn at håndtere skuffelser og at forsøge at undgå dem.
Ideen om at sænke forventningerne virker logisk, for hvis man håber mindre, gør det mindre ondt senere, men i det virkelige liv er det ikke sandt. Skuffelser kommer stadig og ofte, uanset om man er blevet advaret om dem eller ej.
Når forældre “køler” et barns entusiasme på forhånd, reducerer det desuden ikke smerten. Det tilføjer endnu et slag mod selvværdet. Barnet hører ikke kun “det går måske ikke”, men også “selv mor (far) tror ikke på, at jeg kan gøre det”. Og det stikker meget dybere end en midlertidig skuffelse.
Livet vil lære sig selv og gøre det bedre
Virkeligheden behøver ingen yderligere kommentarer. Den udfylder rollen som “realist” perfekt i sig selv. En gave, der ikke modtages, en tabt rolle, en afvist date eller et mislykket forsøg er alle naturlige lektioner, som ethvert barn gennemgår.
Og disse erfaringer er vigtige; de opbygger følelsesmæssig modstandskraft, evnen til at acceptere fiasko og en forståelse af årsag og virkning. Forældrenes opgave er ikke at gemme disse erfaringer væk, men at være der for dem, når de sker.
Støtte i stedet for “dæmpet glæde”
I stedet for at sænke forventningerne er det værd at ændre fokus:- Lær ikke at undgå, men at leve gennem følelser. Tårer, frustration og vrede er normale reaktioner, de behøver ikke at blive “aflyst”.
- At være et sikkert sted. Når noget ikke fungerer, er det vigtigt for et barn at vide, at det ikke bliver dømt eller får at vide, at “hvad sagde jeg”. Støtte lyder forskelligt, f.eks. “Jeg er ked af, at det skete”, “Jeg er her for dig”, “Du prøvede hårdt – det er vigtigt”.
- Fokuser på indsatsen, ikke kun på resultatet. I stedet for at forudsige fiasko skal du lægge vægt på handling, f.eks. øve, prøve, lære og være vedholdende. Det er det, der opbygger en sund holdning til risiko.
Forskellige typer af frustrationer – forskellige tilgange
Ikke alle situationer er ens.
- “Materielle” afslag, f.eks. “vi vil ikke købe en hundehvalp”. Her er det vigtigt med klarhed, konsekvens og ærlighed. Hvis du siger “nej”, så uden bagtanker eller manipulation;
- Personlige nederlag, f.eks. afslag, konkurrencer og drømme. Det er mere vanskelige situationer. Her er det vigtigt ikke at forudsige nederlag, men at lære, hvordan man gør en indsats, accepterer resultatet og ikke identificerer fiasko med sin egen værdi.
Du ønsker ikke at “undertrykke børns drømme”
Når voksne forsøger at begrænse et barns ambitioner på forhånd, forstyrrer de den naturlige proces, der består af indsats, resultat, konklusioner og nye forventninger.
I stedet dannes der andre ting, nemlig tvivl, frygt og undgåelse. Vigtigst af alt er, at barnet internaliserer den farlige holdning “jeg kan nok ikke gøre det”.
Forældreskab handler ikke om at gøre et barns liv smertefrit, men om at gøre dem stærke nok til at håndtere smerte. Forventninger bliver måske ikke indfriet, og drømme går måske ikke i opfyldelse, men det er sådan, modenhed dannes.
Og det mest værdifulde, forældre kan gøre, er ikke at mindske glæden på forhånd, men at være der for den bagefter, for et barn har ikke brug for en “realist” til at advare dem om et fald, men nogen til at hjælpe dem med at komme op igen.
Siden er ikke sikker! Alle dine data er i fare: adgangskoder, browserhistorik, personlige fotos, bankkort og andre personlige data vil blive brugt af angribere.
Jeg kan relatere til det, du skriver. Som barn husker jeg, at mine forældre altid prøvede at beskytte mig mod skuffelser, men det gjorde mig faktisk mere usikker. Da jeg fik mine første afvisninger i livet, var jeg slet ikke forberedt. Det var først senere, at jeg indså, hvor vigtigt det er at lære at håndtere skuffelser.
Hvordan kan du påstå, at det at reducere børns forventninger ikke påvirker deres selvtillid negativt?
Kære Pamela, det er vigtigt at huske, at vores børn er som små blomster, der har brug for lys og kærlighed for at vokse. At reducere deres forventninger kan være en måde at beskytte dem på, men vi skal være forsigtige, så vi ikke kvæler deres drømme. En god tilgang kan være at lære dem at sætte realistiske mål og fejre deres små sejre, så de altid føler sig værdifulde. Giv dem plads til at vokse i deres egen takt, og husk at støtte dem med kærlighed og opmuntring. Krammer fra bedstemor.
Jeg undrer mig over påstanden om, at at sænke børns forventninger ikke skader deres selvtillid. Hvilke studier eller kilder understøtter det?
At sænke børns forventninger kan virke som en pragmatisk tilgang til at beskytte dem mod skuffelse, men det er en kompleks diskussion. Forskning inden for udviklingspsykologi viser, at børns selvværd i høj grad er knyttet til deres oplevelse af succes og mestring. Hvis vi konstant sænker deres forventninger, risikerer vi at indskrænke deres ambitioner og drømme, hvilket kan have en negativ indvirkning på deres selvtillid. Kilder som Carol Dwecks arbejde med ‘growth mindset’ peger på, at børn, der opmuntres til at gå efter større mål, ofte udvikler en stærkere tro på egne evner. Det er derfor vigtigt at finde en balance mellem realistiske forventninger og opmuntring til at stræbe efter større mål.
Det er så vigtigt at lære børn at håndtere skuffelser. Det gør dem stærkere og mere modstandsdygtige i livet!
Jeg er ikke sikker på, at det er så enkelt. At lære børn at håndtere skuffelser uden at beskytte dem kan faktisk forstærke usikkerheden i stedet for at mindske den. Er der ikke en risiko for, at de føler sig helt alene i deres smerte?
Wow, jeg elsker virkelig den tilgang! Børn skal lære at håndtere skuffelser, ikke bare undgå dem. Det er så vigtigt for at bygge deres selvtillid op! Vi kan ikke beskytte dem fra livets udfordringer, men vi kan støtte dem i at blive stærkere!
Jeg er ikke helt overbevist om, at det at sænke børns forventninger ikke skader deres selvtillid. Hvilke kilder eller undersøgelser støtter den påstand?
Hvilken rolle spiller forældre i at hjælpe børn med at udvikle deres modstandskraft efter skuffelser?
Det er så sandt! Børn skal lære at tackle skuffelser for virkelig at vokse. Livet er fyldt med udfordringer, og det er vores job at ruste dem til at klare dem!