Foto: fra åbne kilder
Næsten halvdelen af teenagere oplever symptomer på angst, men hjælpen kommer ofte for sent
Eksperter inden for børnepsykologi bemærker en foruroligende tendens: De fleste forældre søger først professionel hjælp, når situationen i familien bliver kritisk. Det er ikke på grund af ligegyldighed, men på grund af langvarige forsøg på at klare spændingerne på egen hånd.
Men når et barn besøger en specialist, er han eller hun ofte allerede dybt nedsunket i onlineafhængighed, lider af søvnløshed eller udviser stærk aggression, fortæller forældrerådgiver Ana Mărgerita til Weekend Adevărul. Statistikkerne bekræfter problemets alvor: Næsten 50 % af alle teenagere oplever symptomer på angst, og hver fjerde står over for alvorlige følelsesmæssige vanskeligheder.
Skjulte signaler og øjeblikkets betydning
Marguerita forklarede, at et barns følelsesmæssige velbefindende ikke starter hos lægen. Den formes i de første leveår af, hvordan voksne reagerer på gråd, om de ved, hvordan man undskylder i tide for en brudt stemme, og om de er villige til at diskutere vanskelige emner. Eksperten understregede, at relationer ikke bygges på store gestus, men på en ophobning af små øjeblikke af intimitet, der gentages dag efter dag.
Det er ikke ualmindeligt, at børn, der ser ud til at have succes i skolen, bærer rundt på en enorm indre stress. De første tegn på, at et barn har brug for støtte, er øget irritabilitet, vredesudbrud, ændringer i spiseadfærd eller overdreven perfektionisme. Eksperten bemærkede, at denne adfærd ofte er den eneste måde, hvorpå et barn kan forklare de voksne, at han eller hun har det svært.
Typiske fejl og vejen til bedring
En af de største fejl, forældre begår, er at skynde sig at korrigere adfærd, før man har forstået de følelser, der ligger til grund for den. Når et barns nervesystem er i en tilstand af angst, er det fysisk ude af stand til at absorbere logiske forklaringer eller disciplinære foranstaltninger. Det første skridt bør altid være at etablere følelsesmæssig kontakt.
For at genopbygge tilliden anbefalede eksperten at praktisere “ægte nærvær”. Det består i at afsætte bare 10 minutter hver dag, hvor telefonen lægges til side, og al opmærksomhed rettes mod barnet uden at dømme, kritisere eller skynde sig. Disse korte, men regelmæssige intervaller bliver grundlaget for et langvarigt forhold.
Ana Marguerita sagde, at det at bede om støtte ikke er et tegn på fiasko, men et udtryk for en forælders ultimative ansvar. Selv om forholdet synes ødelagt, kan den voksnes “give tilbage” og vilje til at indrømme fejl åbne vejen for at hele båndet. Deltagelse i støttegrupper hjælper forældre med at reducere deres indre angst, hvilket automatisk gør dem mere tilgængelige for at kommunikere med deres børn.
Kommentarer:
Det er vigtigt at nævne, at forebyggelse af problemer i stedet for at vente på, at de opstår, kan være nøglen til at styrke familierelationerne. Små daglige handlinger kan gøre en stor forskel.