Når man vågner, genopretter hjernen ikke straks sin fulde funktion.
Efter at være vågnet genopretter hjernen ikke straks sin fulde funktion / Foto: pixabay.com
Mange afskriver morgentræthed på grund af manglende søvn, men årsagen kan være meget mere alvorlig. Selv efter en hel nats søvn kan man føle sig ødelagt, når man vågner. Denne tilstand er kendt som “søvninerti” – og forskning viser, at den er direkte påvirket af vækkeurets lyd, ifølge Startle.
Selv efter en hel nats søvn oplever mange mennesker en følelse af træthed og sløvhed, når de vågner. Denne tilstand er kendt som “søvninerti” – den periode, hvor hjernen endnu ikke helt er skiftet til vågenhed. Forskning viser, at denne proces ikke kun påvirkes af søvnens varighed, men også af lyden af vækkeuret, der starter morgenen.
Hvad søvninerti er, og hvorfor det opstår
Forskere har længe studeret fænomenet desorientering om morgenen. Ifølge forskning inden for somnologi og kognitiv psykologi genopretter hjernen ikke straks sin fulde funktion efter at være vågnet: Opmærksomhed, reaktion og beslutningsevne forringes. Derfor kan de første minutter efter at være vågnet føles som en “tåge i hovedet”, selv om man har sovet godt.
Skarpe signaler øger stressresponsen
Separate undersøgelser viser, at almindelige vækkeurslyde – hårde, monotone eller for høje – kan fremprovokere kroppens stressrespons.
I stedet for en blid overgang til vågenhed får en person en brat “alarm”. Det fremskynder den fysiske opvågning, men hjælper ikke hjernen med at tænde, hvilket får følelsen af vågenhed til at vare ved.
Hvilke vækkeure fungerer bedst: forskningsresultater
Denne artikel rapporterer resultaterne af flere videnskabelige observationer af lydens effekt på opvågningen. En undersøgelse af melodiske signaler viste, at lyde, der er lette at nynne, hjælper med at reducere virkningerne af søvntræghed hurtigere og forbedrer vågenhed ved opvågning.
Arbejdet med lydhjernestimulering indikerer, at lyde med mellemfrekvens og moderat tempo aktiverer flere kognitive processer i forbindelse med opmærksomhed og opfattelse.
Analyser af standardtoner til smartphones har vist, at en betydelig del af de forudindstillede lyde ikke er egnede til en behagelig opvågning: Mange af dem øger følelsen af træthed i stedet for at reducere den.
Vi taler altså ikke bare om en “behagelig lyd”, men om specifikke egenskaber ved signalet, som påvirker hjernens funktion.
Hvorfor konventionelle vækkeure ofte gør det svært at vågne
Undersøgelser viser, at mange populære alarmer er for pludselige, mangler rytmisk struktur og ikke danner et forudsigeligt lydmønster.
Resultatet er, at hjernen ikke modtager et “jævnt signal” om at vågne, men reagerer som en stimulus.
Kan problemet løses ved blot at udskifte signalet?
Eksperter understreger, at en ændring af vækkeurets lyd er en af de nemmeste måder at forbedre morgenens velbefindende på. Det virker dog bedre, når det kombineres med andre faktorer som regelmæssige søvnmønstre, tilstrækkelig hviletid og eksponering for lys efter opvågning.
Ikke desto mindre er lyden det element, der kan ændres hurtigst og uden ekstra omkostninger.
Psykologer forklarede, hvordan man vågner lettere
Videnskabelige beviser viser, at det at vågne er en kompleks fysiologisk proces, ikke en øjeblikkelig handling. Og lyden af et vækkeur kan enten lette denne overgang eller gøre den mere brat og stressende.
Det rigtige signal hjælper hjernen med at tænde gradvist – og reducerer følelsen af morgenvækning, selv om andre forhold forbliver de samme.
Søvnproblemer – den nyeste forskning
Det er værd at bemærke, at søvn, som The Gdian hævder, er en ægte superkraft, der gør os klogere, sundere og gladere. Men hvor meget søvn er nødvendigt, og er søvnløshed virkelig så skadeligt? Som avisen påpeger, har vi i løbet af det sidste årti konstant fået at vide, at søvn er en legitim præstationsfremmer. Men det rejser spørgsmålet: Hvis du kun sover seks timer om natten, kan det så forårsage helbredsproblemer i fremtiden?
Tidligere blev der offentliggjort en undersøgelse, som forklarede, hvorfor antallet af søvntimer ikke er nogen garanti for styrke. En klinisk psykolog og seniorforsker ved RAND identificerede den kritiske forskel mellem, hvor meget søvn du får, og hvor meget af den søvn, der er af kvalitet. Eksperten deler en alarmerende statistik: Omkring en ud af tre voksne lider af “ikke-restituerende søvnkvalitet”.
