Det er vigtigt at skelne mellem en midlertidig ubalance i kommunikationen og en vedvarende, systemisk ubalance.
Denne vane ødelægger venskab / foto depositphotos.com
Den amerikanske psykolog Mark Travers har udpeget en vane, som ødelægger venskaber i voksenalderen.
“Intet sundt venskab er bygget på en streng 50/50-balance til enhver tid. Livet ændrer sig, og der er tidspunkter, hvor den ene person er mere engageret, påtager sig mere eller har brug for mere støtte. Men det er vigtigt at skelne mellem en midlertidig ubalance og en stabil, systemisk skævhed”, advarer eksperten i sin artikel for Forbes.
Ifølge ham sker det, at den ene person altid skriver først, altid lytter, altid er i nærheden, mens den anden person altid er “i gang”, “har for travlt” og oftere tager end giver. Hovedårsagen til dette er en umærkelig vane, der med tiden kan ødelægge venskab – manglende gensidighed, sagde psykologen.
Samtidig nævnte Travers tre tegn på, at det er manglen på gensidighed, der påvirker dit forhold og gradvist ødelægger venskabet:
Kommunikation bliver til et spil “nul”. Hvis en ven slet ikke tager kontakt, er det let at opdage. Men det er sværere at genkende en sition, hvor der ser ud til at være kommunikation, men hvor der er noget galt. Når der ikke er nogen gensidighed, mærker kroppen det først: Samtalerne er ikke længere tilfredsstillende, men begynder at trætte. Efter møder føler man sig tom, der er en skjult irritation uden nogen åbenlys grund. Med tiden bliver det klart: Et forhold, hvor man hele tiden giver mere, end man får, opfattes som vanskeligt.
Hans grænser er vigtigere end dine. Der opstår et problem, når grænserne kun fungerer den ene vej. En ven beder dig f.eks. om ikke at røre ham, når han har det svært, og det respekterer du. Men når du selv har brug for plads, tager han det personligt. Eller en person afviser konstant møder med henvisning til personlig tid, men forventer, at du er tilgængelig, når de har brug for dig.
Du føler dig usynlig trods konstant socialt samvær. Når en ven mest taler om sig selv, ikke stiller spørgsmål, ikke husker detaljer; du deler noget vigtigt – og samtalen går tilbage til ham; du kommunikerer konstant, men du bliver næsten ikke hørt – i sådanne øjeblikke er der en følelse af usynlighed. Og det er det, der oftest bliver det punkt, hvorefter venskabet begynder at bryde sammen.
Vi vil minde om, at psykologen tidligere kaldte tegnene for, hvordan man skelner ægte kærlighed fra illusion.
Det er interessant, hvordan vi ofte overser manglende gensidighed i venskaber. Hvad hvis vi bare fik det sagt, når noget ikke føltes rigtigt?